Rosenlyset

Som teen-ager havde jeg gennem nogle år, sommerferiejob på en planteskole, hvor jeg blandt andet var med til at oculere roser. Det var i første halvdel af 70érne hvor tehybrider i rene, klare farver som orange, gul og alle afskygninger af rødt samt mix af disse farver, var hvad man så af roser allevegne. De var ganske smukke i knop, men blev hurtigt blot en løst og rodet tot af skingre farvede kronblade der i bedste fald duftede... kort sagt: Den tids roser vækkede blot undren hos mig, over at roser kaldes; Havens dronning. Faktisk skulle der gå næsten 30 år, før jeg blev blændet af "rosenlyset".

Til mine tidligste haver fik jeg nogle aflæggere fra mine forældres planter, såsom bambus, hjortetaktræ, daglilje, elefantgræs og akelejefrø. Jeg lagde sten som kant med stenbedsplanter og blev hurtigt grebet af at bruge sten i bede og som belægning.

I slutningen af 80érne fik jeg en have på landet, med et gammelt cottageagtig bed. Det var temmelig overgroet af buske, så planterne skulle flyttes ud i lyset. På modsatte side af huset, var en meget stor køkkenhave hvor der stod mange stauder og frøplanter spredt rundt. Vi ville gerne have græsplæne i det halve af arealet, så jeg havde rigeligt med planter til restaureringen af det store bed.
Det var berusende at se bedet tage form, og jeg opdagede at kombinationer af blåt og violet, rosa samt en smule hvidt var en farveholdning som jeg fandt vidunderlig smuk. Fra at have været tilbageholdende med alt for blomstrende vækster, kunne jeg nu udvide med forskellige slags planter i de ovennævnte farver.

I nogle år blev det ikke til meget havetid pga mine børn, men i år 2000, da min yngste var knap 2 år, var min datter så sød til at lege med ham, at jeg fik tid til at lave bede i  min daværende have. Jeg vidste jo nu præcis hvad stil jeg kunne lide og satte nepeta, campanula, salvie, geranium, digitalis, lavendel, liljer, iris og løvefod mm. Jeg plantede tæt, og efter en sæson eller to, var det den ultimative arbejdsfri have.
Jeg troede oprigtig at jeg fra da af bare skulle gå og nusse lidt i haven, flette kranse til min datter og kigge på insekter med min søn... indtil jeg tilfældigt faldt over en artikel om gode selskabsplanter til roser... Jamen... det var jo nettop alle den slags planter jeg allerede elskede og havde fyldt mine bede med ! Tænk engang... at jeg al denne tid havde lavet rosenbede... blot uden roserne?!

Min interesse var virkelig vakt. Jeg huskede de smukke roser på glansbilleder og gamle malerier, men havde aldrig set sådanne roser i virkeligheden. Jeg har altid holdt af slyngroser i lyse farver...  ja i virkeligheden alle slags slyngplanter, derfor havde jeg ikke rigtig defineret dem som hørende under roser. Jeg var dog bevidst om at kunne lide cottage havestilen...

Sååå...  Jeg købte ret hurtigt en lille engelsk rosenbog. Hmm... den efterlod mig med flere spørgsmål end svar... en encyclopedia fulgte efter, og derefter den ene rosenbog efter den anden! Jeg rendte på planteskole for at købe de afsindig spændende skønheder jeg havde læst om, samt deres nærmeste familie! Forædlingsarbejdet og genetikken var fascinerende!  For slet ikke at tale om det sus af verdenshistorie og mytologi, som roserne var en del af. Hvor var jeg dog gået glip af meget i alle de år, bare fordi 70ér roserne gav mig et billede af at jeg ikke kunne lide roser. Heldigvis blev jeg klogere og blev omvendt til passioneret rosennørd : )

Det vidunderlige motiv herunder, er en rest gavepapir som jeg indrammede. Det har hængt ved vores spiseplads siden min datter var ganske lille, dermed gennem næsten 10 år, inden jeg så "rosen-lyset". Billedets stemning må have sneget sig dybt ind i min underbevidsthed, for da jeg valgte roser til min første rosenhave, vedblev jeg at falde for dem der så ud som på dette billede :-)

Det er nu 17 år siden roserne blev en del af mit liv, og jeg har både gjort nogle lærerige erfaringer, samt fået min rosenpassion lidt mere balanceret. Roserne vil altid have en væsentlig plads i min have, men jeg kan slet ikke undvære de skyggefulde grønne kroge med bregner, mos og letløvede elegante småtræer, samt ikke mindst at reservere en ellers oplagt klatreroseplads, til fordel for en vinranke eller Wisteria. 

Jeg er med tiden blevet meget mere rummelig mht. farverne. De første år stod jeg med en blomstrende rosenhave holdt i sartrosa toner. Det var særdeles smukt sammen med de violette og blå stauder, men alligevel en noget fersk helhed. Signalfarver er stadig banlyst, men dybe rosa og mange gule og mørke rødlige toner kan på smukkeste vis få bedene til at spille i en højere oktav. 

Dybest set handler min havepassion om at skabe smukke og stemningsfyldte "symphonier" ved at kombinere planter og farver. Her har roserne en selvskrevet rolle, for først med dem begyndte englene virkelig at synge : )

På min have blog: Alice´s Eventyrland  viser jeg billeder og skriver om min nuværende have´s forvandling til en romantisk rosenhave. Herunder viser jeg lidt fra min første have med roser. 

I starten købte jeg kun historiske roser, navnlig bourbon- og centifoliaroser. Planteskolen havde imidlertid Austin årskataloger, og jeg blev hurtigt dybt forelsket i deres roser; tænk at man kunne få remonterende roser med den historiske roses charme. 

Min første rose Common Moss, ved indgangen til min elskede første rosenhave, som kun bestod af lyserøde roser.

Her ses en del af mit første rosenbed, hvor selskabs planterne altså stod her før roserne.

Climbing Souvenier de la Malmaison sammen med Paul Noël, stortrives langs det varme tag.

Coral Dawn er en utrolig smuk rose med skøn duft, og jeg har plantet den i alle 3 haver.