søndag den 26. juli 2015

Lady Hillingdon & Bridge of Sighs



Lady Hillingdon, Climbing   Hicks, England, 1917  (Papa Gontier x Mme Hoste, tea (Guillot 1887))
En af de sidste teroser som blev dyrket, inden tehybriderne (moderne roser) udkonkurrerede alle andre rosengrupper, og blev den største rosengruppe nogensinde. Teroserne var et vigtigt led i den moderne roses tilblivelse, men pga. deres frostfølsomhed, blev de mere hårdføre tehybrider langt mere populære. Denne rose har en meget fin farvetone og dejlig duft, og er stadig populær i England, hvor den kan klare vinteren, hvis den vokser op ad en mur. Herhjemme klarer den sig bedst i drivhus. Remonterende.









Disse to roser er fortrinsvis købt for duften, men farverne er også vidunderlig og helt uimodståelig. De trives begge i drivhuset.


Bridge of Sighs    Harkness, 2000   ukendt herkomst
Det er en ualmindelig dejlig og stærk frugtagttig duft, denne klatrerose har. Væksten virker åben og elegant og de bronzerøde grene står meget smukt til de abrikos-gyldne små blomster, som åbner sig fladt op med synlige støvdragere. 
Jeg faldt pladask og købte 2 for 100kr. De blev plantet ved den  rustne rosenbue, fordi blomsterfarven passer så smukt til rustent jern. Den ene trivedes der i nogle år, men forår 2017 blev de halvdøde planter rykket i drivhus, og her stortrives de, så de allerede samme efterår har 2 m lange skud!







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...