søndag den 26. juli 2015

Albertine


Albertine   Barbier 1921 Frankrig  (Rosa wichuraiana Crép. synonym x Mrs. Arthur Robert Waddell)
Klatre rose med kraftig, stiv vækst som kan blive 4m ved opbinding. Meget kraftige torne og blanke mørkegrønne blade. Blomsterne er fyldte i løs skålform, og sidder i store klaser hvor farven er et mix af toner fra blomsternes forskellige stadier, af lakserosa med en kobbertone som blegner lidt sølvrosa-agtigt. Knopperne er mørk lakserosa eller orangerøde. Duften er helt sublim, stærk, behagelig og luftbåren, så den kan duftes i stor omkreds. Sommerblomstrende.
Hvor jeg boede før, var Albertine netop begyndt at klatre i et dødt æbletræ på 2½m, da jeg skulle flytte. Jeg var nødt til at beskære rosen hårdt, fordi jeg ville have det flotte rustne stativ den voksede i, med mig. Da rosen alligevel var så hårdt beskåret, kunne jeg lige så godt prøve at tage den med mig, og i løbet af 5 år er den blevet rigtig stor. Derudover har jeg købt endnu en Albertine til CD rosenbuen, for denne rose er en kær favorit hos mig.
Sundheds status: Efter de havde etableret sig/fået rigtig godt fat (ses tydelig på den voldsomme vækst) er det virkelig sunde roser, som først får lidt stråleplet i efteråret, men i de første 3-4 år kom der meget stråleplet kort efter blomstringen. Albertine skulle have tilbøjelighed til meldug, men det har jeg ikke oplevet, formodentlig fordi jeg tog højde for den tendens, og gav dem en luftig og ikke for varm vokseplads.






















Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...